Bedre fotograf med apps – hvad bruges de til hvordan og hvorfor

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

Forkortelsen apps er ved at være helt almindeligt når man taler om såkaldte Smart phones som iPhone og telefoner baseret på Android.
Apps er små programmer som gør din hverdag med din Smart phone så meget lettere og behagelig. Og nu tænker du måske så lige hvad har det med fotografering og det at være fotograf at gøre..

Apps på din Smart phone kan hjælpe dig

Hvis du ejer en iPhone eller en Android baseret telefon har du sandsynligvis allerede installeret nogle apps, eks. rejseplanen, facebook, googlereader og andet godt. Og hvorfor har du nu det på telefonen jo fordi disse apps hjælper dig og giver mening for dig, f.eks. kan du jo følge fotoliv.dk på dine googlereader eller facebook.
Tilsvarende findes der masser af andre specielle apps, f.eks. i kategorien Photography – fotografering findes der flere hundrede betalings og gratis apps.

Hvilke apps og til hvad

Min filosofi er at det skal være gratis eller meget billigt, endvidere skal det være noget som kan hjælpe mig med en eller flere fotoopgaver – altså primært tools.
Da jeg ikke selv bruger min mobil til at tage mange billeder med har jeg valgt apps fra som alene er dedikeret til brug for mobilens kamera, men det er jo op til dig.
Listen er selvfølgelig ikke udtømmende da der hele tiden kommer nye til, men blot brugt som inspiration til hvad jeg synes virker og kan benyttes på iPhone (du kan muligvis finde tilsvarende eller samme apps til Android).

Jeg har valgt at opdele mine apps i to kategorier: Fremvisning af billeder og tools

Fremvisning af billeder:

Flickr

Har du allerede en Flickr konto, så skal du da selvfølgelig kunne fremvise dine billeder på din telefon, og følge med i hvad der sker blandt dine kontakter eller andre steder på Flickr.

+
Muligt at søge globalt på Flickr
Automatisk slideshow af dine venners fotostream
Mulighed for at uploade fra telefonen hvis du vil det


Virker bedst hvis du har god internet forbindelse f.eks. Wifi

Tools:

ProPoser 1 lite

Lille simpel app som giver dig inspiration til hvordan du kan tage modelbilleder. Ved du ikke lige hvordan din model skal eller evt. kan stå når du skal tage et billede af ham eller hende, så er denne lille app en god intro.
Jeg tror nu ikke du kan nøjes med appen alene, lidt træning vil sikkert gøre underværker.

+
Let visuel tilgang til hvordan din model kan posere for dig
Muligt at lave favoritter imellem de 21 positioner
Muligt at vælge kategorier
Udgiver planlægger løbende opdateringer hvis du køber den fulde version – denne her er alene en prøve, men ok brugbar


Kameratips er nærmest ikke eksisterende

Field Tools

Hjælp til dybdeskarphed. Hvordan er det nu lige du kan finde ud af dybde skarpheden på 100 mm blænde 8 med 12 meter til dit motiv?

+
Især godt hvis du har flere objektiver
Objektiver  fra 10 mm – 200 mm
Tilføj dit eget kamera
Tilføj dine egne objektiver
Når man først har tilføjet kamera og objektiver er det let
Visuelt let at afkode


Synes ikke altid at det virker med slider i appen, hvis jeg f.eks. er i marken en kold dag
Burde have data på de fleste objektiver, lidt tåbeligt at man kan vælge blænde 1,4 på et objektiv som reelt ikke har det

F-stop

Hjælp til dybdeskarphed. Hvordan er det nu lige du kan finde ud af dybde skarpheden på 100 mm blænde 8 med 12 meter til dit motiv? Endnu et af slagsen, med lidt anderledes interface.

+
Meget enkelt interface, kun tre parametre at indstille når kameraet er indstillet
Objektiver  fra 12 mm – 400 mm
Tilføj dit eget kamera
Visuelt let at afkode resultat


Ikke muligt at tilføje egne objektiver
Manual let at forstå, men tåbeligt at man kan scrolle rundt på den på skærmen

DSL-Remote

Har du nogensinde drømt om hvor blæret det kunne være at bruge din iPhone som fjernbetjening når du tog et billede?
Det er lige præcis det man kan med denne app., om end der lige skal installeres  noget software på din computer (www.ononesoftware.com/iphone), og at dit kamera også skal tilsluttes computeren:

  1. Du slutter dit kamera til din computer med et USB/Firewire-kabel eller hvis du har et WiFi SD-kort i kameraet
  2. Du åbner et gratis program fra OnOne-software på computeren
  3. Du forbinder din iPhone til computeren gennem Wifi (f.eks. på dit eksisterende hjemmenetværk) Husk at sætte din iPhone til flymode og tilslut Wifi.
  4. Du har nu kontrol over dit kamera gennem din iPhone.

+
Tage billeder via dine iPhone som fjernbetjening
Mulighed for at bestemme hvor billederne skal gemmes
Supportere nærmest alle Canon og Nikon kameraer


Pro version lidt dyr pt. ca. 119 kr.
Besværligt at sætte op på windows, noget lettere på Mac (du skal installere en såkaldt DSLR server på din pc/mac)
Lite version giver alene mulighed for at tage billeder
Hvis du vil have fuld kontrol over kamerafunktioner herunder også mulighed for at lave forsinkede optagelser så skal du opgradere
Kræver du har din computer og kamera forbundet

Share