Dygtige modeller ved præcist hvad de skal gøre for få lige det look som der kræves til modelbilledet. De arbejder som skuespillere, og de øver sig i kropssprog (poseringer) og ansigtsudtryk.
Det er ikke svært at lære, men øvelse gør som bekendt mester..
Træn forskellige udtryk, både med ansigtet og kroppen. Er du en utrænet model sidder du måske og tænker “hvilken mimik betyder at jeg kommer til at se godt ud”.
Det kan være en god ide, at se i ugeblade, reklamer, på nettet m.m. for at finde poseringer, som du som model kan lide, og let kan efterligne. Lav evt. en fysisk mappe med udklip, eller brug Pinteres, Dropbox eller andre steder til at gemme billeder og links digitalt – dem kan du jo også dele med fotografen.
Det kan være en god ide at øve dig foran spejlet, ja indrømmet det virke måske underligt de første gange men hvad gør man ikke for nogle fede billeder.
Træn f.eks. i at vise udtryk som:
sur
tvær
ulykkelig
sørgmodig
latter
forførende smil
interesseret blik
drømmende blik
tænkende
fascineret
overrasket
Prøv at finde nogle ord som du kan tænke på som beskriver stemningen for dig som model, altså metaforer, som hjælper dig til hurtigt at komme ind i en stemning. F.eks. “lækker blød dyne”, som du som model ved giver dig et drømmende og nydende blik.
Prøv evt at se på lidt videoer på Youtube som inspiration:
Læs mere om modelfoto bedre headshot
Læs mere om modelfoto og posering af hænder
De fleste mennesker ved godt hvilken side som de synes bedst om når de bliver fotograferet, og det er lige præcis dine gode sider som skal fremhæves.
Det er derfor også vigtigt at du fortæller fotografen før og under shootet hvilken side du synes bedst om at blive fotograferet fra. Det kan jo også være at du synes bedst om at få taget billeder siddende – sig det, så skal fotografen nok hjælpe dig med at få det bedste frem i dig.
Og hvem ved måske har han fundet flere gode sider af dig..
Det er vigtigt at du som model og fotograf snakker sammen både før, under og efter en fotosession.
Afstem jeres forventninger, altså hvilken type billeder skal I lave. Og undervejs husk at spørge hvis du er i tvivl, og den gode fotograf skal være med til at sikre den gode trygge stemning!
Jeg selv spørger løbende ind til hvordan model har det og fortæller også undervejs hvad jeg laver fx. “Nu laver vi close up ok?”..
Min holdning er altid, at din og min sikkerhed og tryghed er afgørende for en god oplevelse. Tag gerne en ven eller veninde med hvis du føler dig mere tryg ved det. Endvidere så har vi jo samtidig en hjælper med;) Og hvis vedkommende også vil fotograferes så finder vi også ud af det på dagen, eller ved en senere lejlighed. Dog er det dig og dine billeder som er i fokus.
Få en skriftligaftale med fotografen – de fleste fotografer har en kontrakt som du og fotograf underskriver – så I er enige om hvad og hvordan billederne må bruges bagefter. Hvis du bliver forhindret i at komme til photoshootet så giv altid hinanden besked, det er super ærgeligt at spilde tiden..
Her er nogle eksempler på modelfoto jeg har taget – respekter venligst copyright:
Amalie
Claudia
Studio billeder
Blandede modelfoto på Flickr
Håber du fik glæde af nogle af mine erfaringer, og måske fik lyst til at få taget nogle billeder af dig selv.
Kontakt mig med dine ideer til modelfoto