Udfordring – Super moon

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

Dagen 19. marts 2011 var en meget særlig dag – her optrådte fænomenet “Super Moon” – så hvad var mere naturligt end at dette skulle være emnet for denne uge 11.

Aftensmaden blev indtaget, og turen gik først til Snekkersten Havn, her blev taget rigtigt mange billeder – ca 100 fotos af månen. Herefter kørte jeg ind til Helsingør by og Kronborg for at sikre flere muligheder af månen, og hvad der nu måtte dukke op.
Efter 1,5 time var jeg vel hjemme igen i varmen og 156 billeder på kortet i kameraet. Dem har jeg så sorteret hårdt i her søndag. Det er tro det eller ej temmelig svært at få nogle ordentlig og skarpe billeder af månen.
Endvidere havde jeg læst flere indlæg på nettet som skrev at for at få et ordentligt måne foto skulle man op på minimum 300 mm – jeg ejer “kun” en 70-200 2.8 IS L til gengæld kunne billedestabilisering hjælpe mig til at klare det håndholdt.

Årsagen til at det er svært at tage billeder af månen er bl.a at det kræver et godt objektiv helst 200 mm, men gerne mere. Endvidere er det svært at stille skarpt på en stor lysplet, så jeg måtte stille skarp på kanten og prøve at komponere billedet herefter.
Rigtig mange forsøg – ca 100 billeder – både på blænde prioritet AV, Tidsprioritet TV, og Manuelt.

Desværre oplevede jeg ikke at måne var mere rød end sædvanligt – har set rigtigt mange billeder fra det store udland hvor månen er helt rød nærmest som en sol. Måske skulle jeg havde været tidligere ude inden månen “stod op”…

Fakta om Super Moon

Lørdag den 19. marts, kl. 19:10 dansk tid havde vi fuldmåne. Månens afstand til Jorden var samtidig  den mindste i hele 2011, oplevede vi derfor en fuldmåne, der er var lidt større end normalt – sådan ca. 15 %. Faktisk var det den fedeste fuldmåne siden marts 1993, og næste gang vi kommer i nærheden af samme størrelse og afstand til jorden er efter sigende i 2029.

Månens afstand til Jorden er i gennemsnit 384.400 km, men den kredser ikke om Jorden i en helt cirkelrund bane. Afstanden til Jorden varierer med ca. 50.000 km. Det betyder en forskel på Månens tilsyneladende størrelse på himlen på ca. 15% og en forskel i lysstyrke på mere end 30%. Lørdag den 19. marts var afstanden mellem Jorden og Månen komme helt ned på 356.577 km.

IMG_2647

EXIF – data

Camera Canon EOS 5D Mark II
Exposure 0.004 sec (1/250)
Aperture f/8.0
Focal Length 200 mm
ISO Speed 250
Exposure Bias -2 EV

Billedet taget på M (manuelt) baseret på viden fra nettet. Tilføjet sharpen, lidt luminance og beskåret.

Share